Hjemmelavet snackbar – første forsøg
Jeg spiser desværre lidt for mange energi-/proteinbarer, når jeg bliver sulten og/eller er ved at gå sukkerkold.
Dette er mit første forsøgt på, at lave en energibar selv.
Jeg har baseret opskriften på min (gulerodskonfekt)[/opskrifter/2014/10/05/gulerodskonfekt/] som jeg har tilsat nogle ingredienser, der giver retten noget mere masse.
Vægt af den færdige ret:
Lidt over 600g.
Kalorieindhold i den færdige ret:
~1576kcal samlet ~262kcal/100g
Kalorieindhold pr. portion:
131kcal/portion
Til sammenligning har ISIS/EASIS’ Free soft bar 337kcal/100g eller 101kcal pr. 30g bar.
Ingredienser
- 300g gulerøder — 38kcal/100g = 114kcal.
- 14g kakaopulver — 403kcal/100g = 56kcal.
- 80g skummetmælkspulver — 350kcal/100g = 280kcal
- 80g tørrede svesker — 240kcal/100g = 192kcal
- 1 lille appelsin — ~61kcal
- 3tsk fiberHUSK
- 1tsk mandelessens
- 2tsk kokossukker (evt. erstat med sødemiddel) — ~20kcal
- 50g saltede cashewnødder — 574kcal/100g = 287kcal
- 50g bygkerner — 355kcal/100g = 127kcal
- 50g solsikkekerner — 660kcal/100g = 330kcal
- 50g tørrede tranebær — 218kcal/100g = 109kcal
Fremgangsmåde
- Riv gulerødderne fint
- Blend gulerødder, kakaopulver, skummetmælkspulver, appelsin, fiberHUSK, mandelessens og kokossukker sammen til en fin masse
- Lad massen trække i en skål i omkring 10 minuter
- Kom bygkerner, solsikkekerner og cashewnødder på en tør pande og rist dem til bygkernerne bliver let brune.
- Vend de ristede kerner og de tørrede trænebar i gulerodsmassen
- Varm ovnen op på 160 grader
- Læg et stykke bagepapir på et rundt fad og fordel massen på det, så det er lidt over en cm tykt.
- Start med at give det 20 minuter i fadet.
- Efter de 20 minuter kan du med fordel tage det op af fadet og bage det videre på risten i yderligere 20 minuter.
- Lad derefter det køle af og klip det derefter ud i ca. 50g stykker.
Flere lækre opskrifter
Dette er blot en af mange opskrifter på Mad forandrer